DOLG’s Radioterapigruppes

Rekommandationer for Udførelse af

 

STRÅLEBEHANDLING VED LUNGE KRÆFT

 

2014

 

 

Udarbejdet af

Formand for DOLG´s Radioterapiudvalg Olfred Hansen, læge.

Jon Andersen, læge; Patrik Andersson, fysiker Ane Appelt, fysiker; Svetlana Borrisova, læge; Carsten Brink, fysiker; Irene Hazel, fysiker; Lone Hoffmann, fysiker; Mirjana Josipovic, fysiker; Azza Khalil, læge; Marianne Knap, læge; Svetlana Kunwald, læge; Finn Laursen, fysiker; Tine McCulloch, læge; Ditte Møller, fysiker; Martin S. Nielsen, fysiker; Morten Nielsen, fysiker; Tine Bjørn Nielsen, fysiker; Christa Nyhus, læge; Wiviann Ottosson, fysiker; Gitte Persson, læge; Gunnar Westman, læge; Tine Schytte, læge.

 

Indhold

INDLEDNING.. 3

KURATIVT ANLAGT STRÅLEBEHANDLING.. 4

SMÅCELLET LUNGEKRÆFT (SCLC) 5

THORAKAL BESTRÅLING.. 5

Behandlingsteknik. 5

Target 6

Toksicitet 6

PCI - PROFYLAKTISK CEREBRAL BESTRÅLING.. 7

Behandlingsteknik. 7

Target 7

Toksicitet 7

IKKE SMÅCELLET LUNGEKRÆFT (NSCLC) 8

STEREOTAKTISK STRÅLEBEHANDLING AF LUNGETUMORER (SBRT) 8

Behandlingsteknik. 8

Target 9

Toksicitet 9

LOKO-REGIONALT AVANCERET SYGDOM – KONVENTIONEL STRÅLEBEHANDLING.. 10

Behandlingsteknik. 10

Target 11

Toksicitet 11

PALLIATION. 13

THORAKAL BESTRÅLING.. 13

Target 13

Dosis. 14

Bivirkninger 14

CEREBRALE METASTASER. 14

SCLC. 14

NSCLC. 15

Bivirkninger 15

Bivirkninger 15

VENA CAVA SUPERIOR SYNDROM.. 15

KNOGLEMETASTASER. 16

TVÆRSNITSSYNDROM.. 16

REFERENCER. 17

APPENDIX. 18

A.     MARGEN. 18

B.     TARGET DEFINITION. 22

C.     NORMALVÆVS DEFINITION. 23

 


 

INDLEDNING

Den Danske Onkologisk Lungecancer Gruppe (DOLG) nedsatte i 2003 et radioterapiudvalg med deltagelse af de 6 onkologiske centre i Danmark. Formålet var at optimere den kurativt anlagte strålebehandling af lungekræft i Danmark i 2003. Kommissoriet for udvalget var at udarbejde nationale retningslinjer for kurativ strålebehandling af lungekræft (SCLC og NSCLC) samt at vurderede forskellige behandlingsteknikker med det formål at sikre ensartet behandling for patienter med lungekræft her i landet. Første udgave udkom 2004. Anden opdaterede udgave blev udarbejdet 2007-8 og var udvidet med rekommandationer for palliativ strålebehandling af thorakale tumorer.  Tredje udgave udkom 2009 og var opdateret på flere områder mht. target afgrænsning og fraktionering.

Denne fjerde version er udarbejdet i 2012-2014 med deltagelse af repræsentanter fra de onkologiske centre i Aalborg, Aarhus, Vejle, Odense, Herlev og Rigshospitalet. Fjerde version af rekommandationerne har gennemgået en fornyelse. Der har specielt været fokus på margener, billedvejledning, definition af target og definition af normalvæv etc. For at sikre ensartethed omkring target og normalvævs definition, samt udarbejdelse af stråleplaner har der været afholdt flere workshops blandt læger og fysikere.


 

KURATIVT ANLAGT STRÅLEBEHANDLING

Før kurativt anlagt strålebehandling planlægges, bør der foreligge tilstrækkelige undersøgelser til at udelukke forekomst af fjernmetastaser, samt foretage en tilstrækkelig vurdering af tumor og evt. spredning til regionale lymfeknuder.

I praksis vil det sige at der skal være udført en PET-CT-skanning, mediastinal udredning (fx EBUS) og screening for hjernemetastaser (fx MR-skanning af cerebrum eller CT- skanning med kontrast).

Der skal foreligge undersøgelse af patientens lungefunktion med spirometri. Det er hensigtsmæssigt at der også foreligger diffusionsmåling.

I det følgende beskrives først indikationen for strålebehandling og hvad der ønskes bestrålet, derefter teknik, risikoorganer samt de hyppigste bivirkninger/senskader ved behandlingen.

Retningslinjerne er udarbejdet under hensyntagen til ICRU62.

GTV = Gross tumor volume, dvs. al makroskopisk tumorvæv

CTV = Clinical target volume = makroskopisk tumorvæv + subklinisk sygdom

PTV = Planning target volume = CTV + margin, der tager hensyn til den interne organbevægelse (ITV) + set-up margin, der tager højde for eventuelle opstillingsusikkerheder og sikrer CTV tilstrækkelig dosis.

PRV= Planning organ at risk volume

Det skal bemærkes at i modsætning til de tidligere rekommandationer har vi valgt at inkludere ITV i PTV, idet brugen af 4D teknikker har overflødiggjort begrebet.


 

SMÅCELLET LUNGEKRÆFT (SCLC)

THORAKAL BESTRÅLING

Indikationer: Patienter med SCLC i PS 2 eller bedre med begrænset sygdom, dvs. en tumor der begrænser sig til én lungelap eller 2 tilstødende lungelapper, hilære, mediastinale samt samsidige supraklavikulære lymfeknuder. Der er mulighed for at behandle større tumorudbredning, såfremt constraints i forhold til normalvæv overholdes.

Behandlingsstart: Så tidligt som muligt konkomittant med den cytostatiske behandling. Fx umiddelbart efter 1. serie eller i forbindelse med 2. serie. Hvis tumor er meget stor fra starten kan det overvejes at vente med strålebehandling til, der er givet flere serier kemoterapi for at begrænse det bestrålede volumen.

Strålebehandlingen gives hyperfraktioneret (to fraktioner per dag med mindst 6 timer mellem behandlingerne), alternativt kan konventionel behandling (én fraktion per dag) benyttes såfremt det vurderes som værende mest hensigtsmæssigt for patienten.

Beskrivelse af hvad der ønskes bestrålet: Tumor (som den fremtræder på behandlings­tids­punktet for strålebehandling), og de primært involverede lymfeknuder.

Behandlingsteknik

Fiksering: Patienten behandles fikseret med armene over hovedet.

Planlægningsscanning: 4DCT baseret planlægning. PET-CT kan benyttes som hjælperedskaber til targetdefinition. 4D scanning bruges til at vurdere tumorbevægelse og definition af GTV via fx midtventilationsfasen, midt position, Maximum Intensity Projection (MIP) eller lignende metoder. Der kan med fordel foretages supplerende CT i holdt åndedræt for at have en reference-tumor størrelse. Der kan anvendes i.v.-kontrast og snitttykkelse henover tumorområdet bør være højst 3 mm.

Planlægning: Det anbefales at anvende moderne dosisalgoritmer (fx Monte Carlo (MC), AAA, Collapsed Cone (CC) eller tilsvarende). Der kan anvendes multiple felter eller arc teknik, co-planær eller non co-planær teknik. Direkte opponerende felter bør undgås.

Behandlingsteknikker: Der anvendes 3D-CT baseret planlægningsteknik.

Targetinddækning: GTV og CTV skal være dækket af 95% isodosekurven (99% af volumet).                                                                    Der stiles mod at PTV er inddækket af 95% isodosekurven. Dette er specielt vigtigt i mediastinum. I frit lungevæv accepteres at PTV er inddækket af 90% isodosekurven.

De enkelte snit ses igennem for at sikre targetinddækning.

IGRT: Valg af PTV margen skal understøttes af billedvejledningsprotokol.                                                     Der anbefales daglig billedvejledning. Billederne bør løbende evalueres med henblik på tilpasning af behandling. Der er ikke forskel på forskellige fikseringsmetoder ved brug af CBCT og bløddelsmatch.

Fraktionering: 45 Gy/ 30 F, 10 F/W. Hvis bi-daily behandling ikke logistisk er muligt gives 60 Gy med 2 Gy fraktioner 5 FW. Såfremt patienten ikke er i performance status til hyperfraktioneret behandling kan anden dosering overvejes fx 45 Gy/ 25 F, 5F/W. Ved blandingstumorer (blandet sclc/nsclc) anbefales 66 Gy /33F 5 F/ W mod tumor og patologiske lymfeknuder.

 Energi: Fotoner sædvanligvis 6-10 MV.

Target

GTV: Tumor + primært involverede lymfeknuder vurderet ud fra patologisvar og PET-CT scanninger. Lymfeknuder i mediastinum indtegnes på ”mediastinalt vindue”. Tumor i lungevævet indtegnes på ”lungevindue”.

CTV: Lungetumor: GTV + 0,5 cm. Lymfeknuder: Patologiske lymfeknuder før kemoterapi + 0,5 cm. Marginer modificeres i forhold til de store kar, knogler, trachea eller lungevæv, så disse anatomiske strukturer danner grænsen for CTV, såfremt der ikke er direkte indvækst i det tilgrænsende væv.

PTV: CTV + institutions specifik margen (Se appendix A).

Toksicitet

Der skelnes mellem akutte vævsreaktioner og senskader.

Risiko organer: (A) medulla spinalis, (B) lunger, (C) esophagus, (D) hjerte.

Anbefalinger for indtegning af normalvæv ses i appendix B.

Akutte vævsreaktioner: Pneumonitis, esophagitis, L’hermittes syndrom, pericarditis.

Senskader: Lungefibrose, fistler, esophagus striktur, cardiotoxitet, stråleinduceret medullært tværsnit.

Constraints: Følgende constraints for normalvæv overholdes.

(A) Medulla spinalis: Max 45 Gy og PRV medulla spinalis max 50 Gy. Alternativt max 50 Gy til spinalkanalen.

(B) Lunger: Max. 20 Gy til 35% af det totale lungevolumen (udenfor tumor, V20=35%), V5<60% tilstræbes. Mean Lung Dose (MLD) < 20 Gy tilstræbes.

(C) Esophagus: Max 105% af ordineret dosis.

(D) Hjertet: Max 50 Gy til 20% af hele hjertet. Mean Heart Dose (MHD) < 46 Gy

 


 

PCI - PROFYLAKTISK CEREBRAL BESTRÅLING

Indikation: Patienter med SCLC i PS 2 eller bedre (begrænset såvel som udvidet sygdom), der opnår respons på kemoterapi. Patienter, der er skrøbelige eller har høj alder tåler ofte PCI dårligt. PCI til denne patientgruppe bør derfor overvejes nøje, men bør bero på en individuel vurdering. Specielt skal man være varsom ved patienter med tidligere cerebral apoplexi, begyndende demens etc. PCI kan eventuelt gives samtidig med thorakal bestråling ved SCLC med begrænset sygdom eller gives umiddelbart efter afsluttet kemoterapi.

PCI bør ikke gives samtidig med cytostatisk behandling. Der anbefales mindst pause fra dagen før kemoterapi til og med to fulde døgn efter afsluttet etoposide.

Beskrivelse af hvad der ønskes bestrålet: Cerebrum/cerebellum. Afhængig af lokal tradition kan øvre del af medulla oblongata medbestråles ved at lægge felt grænsen 1 cm under kraniekanten. Der tages ikke specielt hensyn til hippocampus.

Behandlingsteknik

Felt-planlægning: Patienten fikseres, behandlingen gives med opponerende sidefelter. 3D-CT planlægning anbefales for at sikre at hele cerebrum/cerebellum får bestråling og at lens skånes. Isocenteret kan med fordel lægges fremme ved det forreste horn eller basalt i feltet for at begrænse spredte stråler til lens.

Fraktionering: 25 Gy/10 F, 5 F/W.

Energi: Fotoner 6 MV

Target

CTV: Cerebrum/cerebellum

PTV: CTV + 0,5 cm

Toksicitet

Risiko-organer: (A) Lens

Senskader: Risiko for nedsatte kognitive evner. Grå stær.

Constraints: Følgende constraints for normalvæv

(a)  Lens: max 6 Gy.

 

 


 

IKKE SMÅCELLET LUNGEKRÆFT (NSCLC)

Indikation: Patienter med NSCLC stadie I-III bør tilbydes kurativ strålebehandling, hvis operation ikke er muligt og det er teknisk muligt at gennemføre strålebehandlingen. Kurativ strålebehandling tilbydes også som led i eksperimental behandling eller som adjuverende behandling hos uradikalt opererede patienter. Behandlingen kan gives som konventionel strålebehandling - oftest da sammen med konkomittant kemoterapi - eller som stereotaktisk strålebehandling.

Ved NSCLC anbefales så vidt det er muligt at anvende PET-CT i terapiplanlægningen.

Patienter med storcellede neuroendokrine tumorer behandles strålemæssigt som NSCLC.

LOKAL SYGDOM

Stadium I-II (T1-2 N0-1, T3N0):

Patienter i stadium I kan ofte behandles med stereotaktisk teknik, medens patienter i stadium II oftest behandles med konventionel kemoradioterapi.

 

STEREOTAKTISK STRÅLEBEHANDLING AF LUNGETUMORER (SBRT)

Det er primært perifere lunge tumorer der behandles med SBRT. Lungefunktion er ikke begrænsende for behandlingen. Der kan opnås tumor kontrol på 80 - 90%, og en 3-årsoverlevelse på 60% hos patienter med primær NSCLC, der behandles med SBRT. Lokal kontrol er bedre for T1 end for T2 NSCLC.

Indikationer:

-T1-2aN0M0 NSCLC inoperabel eller hvor patienten ikke ønsker operation.

-NSCLC recidiv, under hensyntagen til eventuel tidligere bestråling.

-Solitære eller oligo-lungemetastaser (max 3) (palliativ behandling)

Behandlingsteknik

Fiksering: Patienten behandles med armene fikseret over hovedet.

Planlægningsskanning: 4DCT baseret planlægning. PET-CT kan benyttes som hjælperedskaber til targetdefinition. 4D scanning bruges til at vurdere tumorbevægelse og definition af GTV via fx midtventilationsfasen, midtposition, Maximum Intensity Projection (MIP) eller lignende metoder. Der kan med fordel foretages supplerende CT i holdt åndedræt for at have en reference–tumorstørrelse. Der kan anvendes i.v.-kontrast og snitttykkelse henover tumorområdet bør være højst 3 mm.

Planlægning: Der anbefales at anvende moderne dosisalgoritmer (fx Monte Carlo (MC), AAA, Collapsed Cone (CC) eller tilsvarende). Der kan anvendes multiple felter eller arc teknik, co-planar eller non co-planar teknik. Direkte opponerende felter bør undgås.

Behandlingsteknik: Der anvendes 3D-CT baseret planlægningsteknik.

Targetinddækning: Der sigtes mod en inhomogen dosisfordeling med stejle dosisgradienter mod det omliggende normalvæv. Der doseres centralt i GTV og PTV skal være dækket af 45 Gy isodose-kurven. De enkelte snit ses igennem for at sikre targetinddækning.

IGRT: Det skal anvendes daglig billedvejledning med tumormatch. Der er ikke forskel på forskellige fikseringsmetoder ved brug af CBCT og bløddelsmatch.

Fraktionering: Til perifere tumorer ordineres typisk 66–67,5 Gy/ 3 F, 2-3 F/W.

Target

GTV: Tumor. Der anvendes lungevindue, hvor tumor grænser op til lungevæv og mediastinalt vindue, hvor tumor grænser op mod mediastinum eller thoraxvæg.

CTV: Der anvendes ikke CTV

PTV: CTV + institutionsspecifik margen (Se appendix A).

Toksicitet

I de fleste tilfælde er der kun få bivirkninger til SBRT. Der vil dog oftest opstå blivende forandringer i lungerne på det sted, hvor tumoren var lokaliseret. Ved tumorer lokaliseret tæt på brystvæggen er der øget risiko for smerter samt costafrakturer. Ved centrale tumorer (< 2 cm fra centrale bronkietræ) er der risiko for toksicitet i form af atelektase, ulcera og fistler.

Risiko organer: (A) medullaspinalis, (B) lunger, (C) esophagus, (D) hjerte, (E) trachea + bronkier.

Anbefalinger for indtegning af normalvæv ses i appendix B

Akutte vævsreaktioner: Pneumonitis, smerter i brystvæggen

Senskader: Lungefibrose, costafraktur

Constraints: Følgende constraints for normalvæv overholdes

(A) Medulla spinalis: Max 18 Gy og PRV medulla spinalis max 18 Gy. Alternativt max 18 Gy til spinalkanalen.

(B) Lunger: Max 13 Gy til 30% af det totale lungevolumen eksklusive GTV (V13<30%)

(C) Esophagus: Max 1 cm3 over 21 Gy

(D) Hjerte: Max 1 cm3 over 21 Gy

(E) Trachea: Max 21 Gy og bronchier: Max 30 Gy

 

LOKO-REGIONALT AVANCERET SYGDOM – KONVENTIONEL STRÅLEBEHANDLING

Patienter med stadium IIB, IIIA og stadium IIIB:

Patienterne skal behandles med konkomittantkemo-radioterapi, såfremt almentilstanden tillader det. Der kan behandles med 1-2 serier neoadjuvant platinholdig kemoterapi.

Postoperativ strålebehandling:

Det anbefales for nuværende ikke at give strålebehandling adjuverende til mediastinum uden for protokol, hvis der er foretaget radikal operation.

Ved restsygdom efter operation tilbydes strålebehandling efter nedenstående anbefalinger. Det anbefales at sætte klips ved operationen, hvis det undervejs i en operation må forventes at operationen vil blive uradikal. Det skal understreges, at postoperativ strålebehandling må anses for en nødløsning for patienter der trods relevant udredning erkendes T3-T4 og N2-3 syge under operationen.                                                                                                                                                                                                                                                                                                   

Mikroskopisk uradikal operation tilbydes strålebehandling, uden kemoterapi, med mindre patienten er kandidat til adjuverende kemoterapi.

Makroskopisk uradikalt operation, f.eks efterladt tumorvæv ved bronkiestumpen, pleura parietale eller efterladt patologisk lymfeknude, gives konkomittant kemoradioterapi som ved primær inoperable.

Recidiv efter radikal operation. Behandles og udredes som ved ny primær NSCLC

 

Beskrivelse af hvad der ønskes bestrålet: Tumor (som den fremtræder på behandlings­tids­punktet for strålebehandling), og de primært involverede lymfeknuder.

Ved manglende mikroskopisk radikalitet er target (CTV) defineret ud fra patologi beskrivelse og operationsbeskrivelse. Defineres med fordel sammen med opererende kirurg.

Behandlingsteknik

Fixering: Patienten behandles fixeret med armene over hovedet.

Planlægningsscanning: 4DCT baseret planlægning. PET-CT kan benyttes som hjælperedskaber til targetdefinition. 4D scanning bruges til at vurdere tumorbevægelse og definition af GTV via fx midtventilationsfasen, midtposition, Maximum Intensity Projection (MIP) eller lignende metoder. Der kan med fordel foretages supplerende CT i holdt åndedræt for at have en reference-tumorstørrelse. Der kan anvendes i.v.-kontrast og snitttykkelse henover tumorområdet bør være højst 3 mm.

Planlægning: Der anbefales at anvende moderne dosisalgoritmer (fx Monte Carlo (MC), AAA, Collapsed Cone (CC) eller tilsvarende). Der kan anvendes multiple felter eller arc teknik, co-planar eller non co-planar teknik. Direkte opponerende felter bør undgås.

Behandlingsteknik: Der anvendes 3D-CT baseret planlægningsteknik.

Targetinddækning: GTV og CTV skal være dækket af 95% isodosekurven (99% af volumet).                                                                    Der stiles mod at PTV er inddækket af 95% isodosekurven. Dette er specielt vigtigt i mediastinum. I frit lungevæv accepteres at PTV er inddækket af 90% isodosekurven.

De enkelte snit ses igennem for at sikre targetinddækning.

IGRT: Valg af PTV margen skal understøttes af billedvejledningsprotokol. Der anbefales daglig billedvejledning. Billederne bør løbende evalueres med henblik på tilpasning af behandling. Der er ikke forskel på forskellige fikseringsmetoder ved brug af CBCT og bløddelsmatch.

Fraktionering: 66 Gy/ 33 F, 5 F/W..

Ved mikroskopisk rest sygdom efter operation 60 Gy/ 30 F, 5 F/W.

Energi: Fotoner sædvanligvis 6-10 MV.

Target

GTV: Tumor + primært involverede lymfeknuder vurderet ud fra patologisvar og PET-CT scanninger. Lymfeknuder i mediastinum indtegnes på ”mediastinalt vindue”. Tumor i lungevævet indtegnes på ”lungevindue”

CTV: Lungetumor: GTV + 0,5 cm. Lymfeknuder: Patologiske lymfeknuder før kemoterapi + 0,5 cm. Marginer modificeres i forhold til de store kar, knogler, trachea eller lungevæv, så disse anatomiske strukturer danner grænsen for CTV, såfremt der ikke er direkte indvækst i det tilgrænsende væv.

PTV: CTV + institutions specifik margen (Se appendix A).

Toksicitet

Der skelnes mellem akutte vævsreaktioner og senskader.

Risikoorganer: (A) medulla spinalis, (B) lunger, (C) esophagus, (D) hjerte.

Anbefalinger for indtegning af normalvæv ses i appendix B.

Akutte vævsreaktioner: Pneumonitis, esophagitis, L’hermittes syndrom, pericarditis.

Senskader: Lungefibrose, fistler, esophagus striktur, cardiotoxitet, stråleinduceret medullært tværsnit.

Constraints: Følgende constraints for normalvæv overholdes.

(A) Medulla spinalis: 45 Gy og PRV medulla spinalis 50 Gy. Alternativt max 50 Gy til spinalkanalen

(B) Lunger: Max 20 Gy til 35% af det totale lungevolumen (eksklusiv GTV, V20<35%), V5<60% tilstræbes. Mean Lung Dose (MLD) < 20 Gy tilstræbes.

(C) Esophagus: Max 66 Gy. Doser op til 70 Gy kan tillades i små områder (<1cm3).

(D) Hjerte: Max. 50 Gy til 20% af hele hjertet. Mean Heart Dose (MHD) < 46 Gy


 

PALLIATION

THORAKAL BESTRÅLING

Palliativ thorakal strålebehandling ved SCLC og NSCLC gives almindeligvis med symptomlindring for øje, men hos en gruppe af patienter i god almentilstand (PS 0-2) kan strålebehandling også gives med livsforlængende og livsforbedrende sigte (1). Livsforlængende strålebehandling kræver større stråledoser end det der skal til for at give symptomlindring. Det er nødvendigt at den største del af tumorbyrden skal kunne indeholdes i strålefeltet. Der er størst chance for lang overlevelse hvis der tillige er et tilbud om systemisk behandling (2). Den mediane overlevelse øges med 2 måneder (3). Et systematisk review viser at overlevelsen ved en højere dosis stråler øger 1 og 2-årsoverlevelsen med hhv. 5% (til ca. 30%) og 3% (til ca. 8%) i forhold til hvis der bruges en lavere dosis (1). 3-årsoverlevelsen ligger på 3-7% i de bedste arme af de randomiserede studier (4-7). Det er ikke muligt med sikkerhed ud fra randomiserede studier at vurdere langtidsoverlevelsen, men selekterede data fra retrospektive undersøgelser og en enkelt af randomiseret undersøgelse vise en 5-årsoverlevelsen i størrelsesordenen af 2-10% (8).

Det er veldokumenteret at stråledosis skal være af en størrelsesordenmindst på 30 Gy /10 F eller i udvalgte situationer 25 Gy /5F. Man skal være opmærksom på at risikoen for senfølger specielt i forhold til nervevæv hos patienter, der lever mere end 1-2 år, øges med dosis per fraktion, og dette bør tænkes ind i valget af fraktionering. Hvis der søges livsforlængende behandling er det nødvendigt at inkludere stort set al kendt aktivt tumorvæv.

Thorakal palliativ strålebehandling:

 Symptomlindring

Da der stort set ikke er forskel på de forskellige stråleregimers evne til at give symptomlindring, er det afgørende at de patienter, der tilbydes den livsforlængende strålebehandling, også realistisk set skal kunne nå at opnå det. Ved symptomlindring alene benyttes derfor typisk relative kortvarige regimer, 20 Gy / 4 F, 17 Gy / 2 F eller 10 Gy / 1 F. Der er ingen profylaktisk effekt af doser i denne størrelsesorden. Lindring af symptomer opnås hos 67% af patienter med varighed på 2-3 måneder (9). De symptomer, der typisk kan lindres, omfatter hæmoptyse, irritationshoste pga. endobronkiale processer, brystsmerter og hæshed. Dyspnø kan skyldes at tumor giver anledning til atelektase, og i retrospektive materialer opnås udfoldelse hos knap 25% med ekstern strålebehandling, men det kræver at atelektasen ikke har bestået for længe.  Andre tilstande omfatter strålebehandling af venacava syndrom, hvor stentning dog er førstevalg.

Target

Det væsentligste ved symptomatisk behandling er, at den symptomgivende tumormasse indeholdes i felterne, og ikke at al tumorvæv medtages. Hvis der derimod skal opnås livsforlængelse, skal hele tumorområdet optimalt kunne dækkes med en margen på 0,5-1 cm til feltkanterne.

Dosis

Da behandlingen gives med palliativt formål, accepteres ± 20% afvigelse i dosis hen over target, og det er dermed sjældent nødvendigt med komplicerede dosisberegninger. Der tages almindeligvis ikke hensyn til respirationsbevægelser.

Livsforbedrende/livsforlængende thorakal strålebehandling:

Patienter i god AT gives 25 Gy /5 F eller 30 Gy /10 F.

Symptomlindrende thorakal strålebehandling:

Ved smertegivende proces, hæmoptyse, strikturerende processer: 10 Gy/1 F eller 20-25 Gy /4-5 F

Bivirkninger

Generende akutte bivirkninger stammer hyppigst fra esophagus med synkebesvær. Bivirkningen væsentligst afhængig af feltstørrelse.

Ved genbehandlinger over samme stykke af medulla er der risiko for medullær skade hvis levetiden overstiger 6 måneder. Man skal specielt være opmærksom på, at der typisk bruges store doser pr. fraktion. Som tommelfingerregel kan benyttes følgende omregningstabel ækvivalent til 2 Gy fraktioner for medullær skade:

10 Gy/1 F     sv.t. 30 Gy,

25 Gy / 5 F   sv.t. 43,75 Gy

20 Gy / 4 F   sv.t. 35 Gy

Og da en acceptabel dosis ikke ligger meget over 50 Gy, vil det i praksis sige at for patienter i god form bør der ikke være overlap mellem strålefelter uden at der er tvingende grund til det. For patienter med kort restlevetid er risikoen for sene komplikationer ringe, og frihedsgraden for strålebehandling dermed større.

 

CEREBRALE METASTASER

SCLC: Ved synkrone metastaser tilbydes helhjernebestråling 30 Gy/ 10 F interponeret mellem 1.og 2. serie kemoterapi eller snarest det i praksis kan lade sig gøre. Ved cerebrale symptomer tilbydes højdosis prednisolonbehandling, der opstartes på mistanken. Ved diagnosticering af multiple hjernemetastaser senere i forløbet tilbydes helhjernebestråling med 30 Gy/ 10 F til patienter med forventet overlevelse > 6 måneder, hvor der ikke er givet PCI. For patienter i dårlig form kan dosis ændres til 20 Gy / 4-5 F. Stereotaksi og/ eller kirurgi benyttes almindeligvis ikke til patienter med SCLC.

NSCLC: Ved mulitiple hjernemetastaser behandles med helhjernebestråling 30 Gy/ 10 F og ved dårlig almentilstand tilbydes 20 Gy/ 4-5 F. Ved cerebrale symptomer suppleres med højdosis prednisolon behandling.

Ved solitære hjernemetastaser overvejes operation eller stereotaksi, forudsat patienten er i en almentilstand, der tillader det. Der skal foreligge en MR-skanning af cerebrum forud for vurderingen.

Dette gælder primært patienter, hvor der er en potentielt kurabel mulighed for primærtumor i lunge eller forventet langtidskontrol. Der kan suppleres med helhjernebestråling 30 Gy/ 10 F 14 dage efter operationen. Intrakraniel stereotaktisk strålebehandling gives på Rigshospitalet, Odense eller i Århus.

Hos en gruppe af patienter med op til 3 hjernemetastaser, kan der også tilbydes en mere aggressiv behandling i form af stereotaktisk strålebehandling eller neurokirurgisk indgreb, hvis patienten er i god form og sygdom uden for CNS kan kontrolleres (12). Ved stereotaktisk strålebehandling bør hjernemetastaserne generelt højest være 3 cm i diameter, men i enkelte situationer tilbydes behandlingen også til patient med lidt større metastaser. Ved flere end 1, bør de øvrige metastaser være under 2,5 cm, og der må ikke være mere end 1 cm forskydning af midtlinjen.

Stereotaksi vil oftest være 1. valg ved centralt placerede metastaser, men der er ingen randomiserede undersøgelser, der kan vise hvilke metastaser, der bør opereres, og hvilke der skal have stereotaktisk strålebehandling. I en selekteret gruppe af patienter opnås langvarig sygdomskontrol. Der er ingen konsensus om hvorvidt der efterfølgende skal tilbydes profylaktisk helhjernebestråling, men tendensen går i retning af at undlade det, og i stedet satse på hyppige MR-kontroller mhp. ny stereotaktisk behandling eller helhjernebestråling. 

Bivirkninger

Akutte: Tryksymptomer fra cerebrum.

Sene: Risiko for nedsatte kognitive evner ved helhjernebestråling efter operation eller stereotaksi.

 

VENA CAVA SUPERIOR SYNDROM

Den akutte behandling er prednisolon 100 mg dag­ligt. I sværere tilfælde er behandlingen stentning af v. cava ved røntgenafdelingen, såfremt dette er muligt. Der suppleres oftest med strålebehandling.

Akut kemoterapi er indiceret ved SCLC. Kemoterapien kan kombineres med stråleterapi.

I situationer hvor stentning eller kemoterapi ikke er primærbehandlingen gives strålebehandling. Dosis af strålebehandlinger er sædvanligvis 25 Gy/ 5F eller 30 Gy/ 10 F afhængig af forventet restlevetid.

 

KNOGLEMETASTASER

Smertegivende knoglemetastaser behandles med stråledosis 8 Gy/ 1 F. Ved truende fraktur foretrækkes kirurgi, fx anlæggelse af et marvsøm, evt. suppleret med strålebehandling.

Der er i randomiserede studier ikke forskel på den smertelindrende effekt af pallierende strålebehandling, om der behandles med en eller flere fraktioner. Det tyder dog på at fx 30 Gy/ 10 F er bedre ved frakturrisiko frem for 8 Gy/ 1 F og nedsætter sandsynligheden for genbehandling fra 20 % til 8 %.

 

TVÆRSNITSSYNDROM

Tværsnitsyndrom fra lungecancer kan skyldes knoglemetastaser, direkte indvækst af tumor til knoglen, tryk fra knoglefragmenter ved kompressionsfraktur og sjældent intramedullære metastaser.

Patienterne skal behandles akut, idet status af de neurologiske udfald ved behandlingsstart er den bedste markør for, hvorledes behandlingsresultatet bliver. Målet med behandlingen er at bevare eller genskabe neurologiske funktioner, at palliere smerter og bevare den spinale stabilitet. Selvom ubehandlet medullært spinalt tværsnitssyndrom ikke er fatalt, så er konse­kvenserne voldsomme og svært mutilerende, også for patienter, som har en kort levetid tilbage.

For patienter med SCLC, hvor medullært tværsnit er den primær manifestation, er behandlingen kemoterapi, ellers er den foretrukne behandling kirurgi med efterfølgende strålebehandling hvis kirurgi kan lade sig gøre, ellers strålebehandling alene.

I tilfælde, hvor den kliniske mistanke om medullært tværsnit er stærk, gives højdosis steroid, fx prednisolon 100 mg. Ved blærepåvirkning skal der anlægges kateter à demeure, idet det øger muligheden for at genskabe en normal blærefunktion.

Strålebehandling som monoterapi gives specielt hos lungecancer-patienter med multiple medullære kompressioner, hvor en dekompression må forventes at føre til instabilitet af columna. Ligeledes længerevarende udfald med total paralyse (typisk mere end 1 døgn) hvor chancen for at genskabe den neurologiske funktion ved et operativt indgreb er meget lille

Stråledosis efter kirurgi er 28-30 Gy/ 7-10F (I enkelte tilfælde kan 20 Gy/ 4 F benyttes) givet 14 dage efter indgrebet. For andre er dosis oftest 20-25 Gy/ 4-5 F eller evt. 30 Gy/ 10 F hos patienter med forventet restlevetid over 6 måneder. Hvis der ikke skønnes chance for neurologisk remission, er smertestillende strålebehandling 8-10 Gy/ 1 F at foretrække.

 


 

REFERENCER

1. Lester JF, Macbeth FR, Toy E, et al.: Palliative radiotherapy regimens for non-small cell lung cancer. Cochrane Database Syst Rev:CD002143, 2006

2. Nawrocki S, Krzakowski M, Wasilewska-Tesluk E, et al.: Concurrent chemotherapy and short course radiotherapy in patients with stage IIIA to IIIB non-small cell lung cancer not eligible for radical treatment: results of a randomized phase II study. J Thorac Oncol 5:1255-1262, 2010

3. Fairchild A, Harris K, Barnes E, et al.: Palliative Thoracic Radiotherapy for Lung Cancer: A Systematic Review. J Clin Oncol 26:4001-4011, 2008

4. Kramer GWPM, Wanders SL, Noordijk EM, et al.: Results of the Dutch National Study of the Palliative Effect of Irradiation Using Two Different Treatment Schemes for Non-Small-Cell Lung Cancer. J Clin Oncol 23:2962-2970, 2005

5. Sundstrom S, Bremnes R, Aasebo U, et al.: Hypofractionated Palliative Radiotherapy (17 Gy per two fractions) in Advanced Non-Small-Cell Lung Carcinoma Is Comparable to Standard Fractionation for Symptom Control and Survival: A National Phase III Trial. J Clin Oncol 22:801-810, 2004

6. Rees GJG, Devrell CE, Barley VL, et al.: Palliative radiotherapy for lung cancer: two versus five fractions. Clin Oncol R Coll Radiol 9:90-95, 1997

7. Macbeth FR, Bolger JJ, Hopwood P, et al.: Randomized trial of palliative two-fraction versus more intensive 13-fraction radiotherapy for patients with inoperable non-small cell lung cancer and good performance status. Medical Research Council Lung Cancer Working Party. Clin Oncol (R Coll Radiol ) 8:167-175, 1996

8. Sundstrom S, Bremnes RM, Brunsvig P, et al.: Palliative Thoracic Radiotherapy in Locally Advanced Non-small Cell Lung Cancer: Can Quality-Of-Life Assessments Help in Selection of Patients for Short- or Long-Course Radiotherapy? J Thorac Oncol 1:816-824, 2006

9. Detterbeck FC, Jones DR, Morris DE: Palliative treatment of lung cancer, in Detterbeck FC, Rivera MP, Socinski MA, et al. (eds): Diagnosis and treatment of lung cancer. An evidence-based guide for the practicing clinician (ed 1). Philadelphia, W.B.Saunders Company, 2001, pp 419-436

10. Sperduto PW, Chao ST, Sneed PK, et al.: Diagnosis-Specific Prognostic Factors, Indexes, and Treatment Outcomes for Patients With Newly Diagnosed Brain Metastases: A Multi-Institutional Analysis of 4,259 Patients. Int J Radiat Oncol Biol Phys 77:655-661, 2010

11. Tsao MN, Lloyd N, Wong R, et al.: Whole brain radiotherapy for the treatment of multiple brain metastases. Cochrane Database Syst Rev 3:CD003869, 2006

12. Kawabe T, Phi JH, Yamamoto M, et al.: Treatment of brain metastasis from lung cancer. Prog Neurol Surg 25:148-155, 2012

 

APPENDIX

A.              MARGEN

 

CTV-PTV marginer ved kurativt intenderet strålebehandling af SCLC og NSCLC

 

Konceptet PTV (Planning Target Volume) blev introduceret i ICRU Report 501 og er siden flere gange gendefineret, senest i ICRU Report 832. PTV er, i modsætning til GTV og CTV, som er kliniske koncepter, et geometrisk koncept. PTV dannes med en sufficient margin omkring CTV og bruges til at forme dosisfordelingen, hvorved det sikres, at den ordinerede dosis bliver leveret til CTV med en klinisk acceptabel sandsynlighed.

 

ITV (Internal Target Volume) blev introduceret i ICRU Report 623, som en margin til CTV, der tager hensyn til den interne organbevægelse. Ved anvendelse af respirations tilpassede teknikker, som 4DCT, er det ikke længere nødvendigt med et ITV og brug af ITV anbefales kun når usikkerheden i CTV placering dominerer over andre usikkerheder2.

 

PTV dannes med at tilføje marginer til CTV; disse marginer skal tage højde for alle usikkerheder i positionen, størrelsen og formen af CTV, usikkerheder i patientens opsætning og de maskinelle usikkerheder. PTV for den primære tumor (PTV-T) behøver ikke nødvendigvis være det samme som PTV for lymfeknuder (PTV-N).

 

Der findes forskellige tilgange til at beregne CTV-PTV marginer, vi vælger at bruge den mest udbredte van Herk’s formel4:

 

                      CTV-PTV margin = 2.5*Σ{x,y,z} + B*(√[σ12{x,y,z} +...+ σn2{x,y,z} + A2{x,y,z} + σ2p] - σp)

 

B – afhænger af om PTV skal dækkes med 90% (B=1.28) eller 95% (1.64) af dosis

Σ – kvadratisk sum af standard afvigelser (SD) af alle systematiske fejl

σn –SD af alle n tilfældige fejl

A – SD af peak-to-peak amplituden af tumorbevægelsen; ved anvendelse af MIP eller lignende metoder til indtegning af GTV udgår denne komponent, da respirationen er inkluderet i selve MIP

σp – penumbra

 

Formlen kan også bruges i en forenklet udgave4:

 

CTV-PTV margin = 2.5*Σ{x,y,z} + C*√[σ'2{x,y,z} + A2{x,y,z})],

 

C – afhænger af om PTV skal dækkes med 90% (C=0.6) eller 95% (0.7); ved penumbra 3.2 mm

Σ – kvadratisk sum af SD af alle systematiske fejl

σ' – SD af alle tilfældige fejl undtagen penumbra

A – SD af peak-to-peak amplituden af tumorbevægelsen (målt på 4DCT); ved anvendelse af MIP eller lignende metoder udgår denne komponent, da respirationen er inkluderet i selve MIP

 

 

De forskellige systematiske og tilfældige komponenter skal ikke adderes lineært, men som kvadratroden af summen af kvadrater. Marginer beregnes anisotropisk, som minimum i alle tre retninger (dvs. kranio-kaudalt, anterio-posteriort samt medio-lateralt).

Mange af usikkerheder er afhængige af lokale forhold og endvidere svære at differentiere, derfor valgte vi at vurdere dem i større grupper, defineret på følgende måde:

 

 

Indtegningsusikkerhed

Defineres som usikkerheden i lægens definering af tumorkanten,. I litteraturen5 er indtegningsusikkerheden for lokal avanceret sygdom vurderet til omkring 4 mm ved PET baseret indtegning. Tallet er relativt stort, da det også indeholder usikkerhed om en vævsforandring (som f.eks. atelektase) skal indkluderes i target eller ej. Da ICRU3 anbefaler, at marginer ikke vokser sig unødvendigt store med efterfølgende uacceptabel risiko for toksicitet, vælger man mange steder ikke at inkludere indtegningsusikkerhed i marginberegninger. Et  pragmatisk valg er at medtage en indtegningsusikkerhed på 1-2 mm for lokal avanceret lungekræft.

Indtegningsusikkerheden skal forsøges minimeret vha. klare retningslinjer for  indtegnings og  brug af atlas.

 

Ved stereotaktisk behandling af lungetumorer er GTV til CTV margin nul. Derfor er det vigtigt at anvende publicerede data vedr, indtegningsusikkerhed6: usikkerheden er mindre transaksialt (1.5 mm) end cranio-caudalt (2.6 mm).

 

Herudover kan der tages forbehold for CT fortegning (typisk i sub mm størrelse eller mindre) samt partial volume effekt (hvis ikke CTV indtegnes på en ekstra snit kranielt og caudalt). Partial volume effekt afhænger også af CT snittykkelsen.

 

Respiration

Respirationen udmåles fra 4DCT som peak-to-peak amplitude, hvor SD svarer til ca. en tredje del af amplituden .

 

Ved anvendelse af MIP eller lignende respirations inkluderende metoder til indtegning af GTV udgår denne komponent.

 

Penumbra

I lungevæv er penumbraen typisk omkring 6-7 mm, i blødt væv 3-4 mm. Penumbraen skal helst bestemmes lokalt, værdier fra litteraturen kan dog også anvendes, da dennes påvirkningen på marginer er under 0.5 mm.

 

Maskinelle usikkerheder

Maskinelle usikkerheder inkluderer bl.a. forskel mellem kV og MV isocenter, MLC positionering, afrunding i billedmatch og lejeforflytning. De sidste to kan være inkluderet i målingen af forskellen mellem kV og MV isocentre. Maskinelle usikkerheder er typisk sub mm.

 

 

Positionerings usikkerhed

Positionerings usikkerhed er usikkerheden i target position. Den afhænger af fikseringen, billedvejledningsteknikken og metoden (3-6 frihedsgrader) samt hyppigheden af billedvejledning. Usikkerheden kan opdeles i et baseline skift og resterende afvigelse på bløddelene efter matchet.

 

                      Baseline skift

          Intra-fraktionel baseline skift svarer til skiftforskellen i gennemsnitlig position af           target indenfor en behandlings fraktion. Baselineskiftet er forskelligt for T og N. Der

er ikke forskel på baselineskiftet ved de fikseringsmetoder der anvendes i dagens praksis.7

Inter-fraktionel baseline skift svarer til forskellen i gennemsnitlig position af target fra dag til dag. Baselineskiftet er forskelligt for T og N og minimeres væsentligt ved daglig billedvejledning baseret på tumor match.

                     

                      Resterende afvigelse

          Den resterende afvigelser efter bløddelsmatchet, skyldes anatomiske       forandringer og kan også have inter-observer variationer. 

 

Ved at bruge 3 i stedet for 6 frihedsgrader til at korrigere for positioneringsusikkerhed introduceres en usikkerhed på ca. 1 mm (SD) i alle retninger 8. Denne usikkerhed kan opgøres, som en del af afvigelserne..

Afhængigt af billedsystemet kan der være inter- og intraobserver usikkerheder i billedmatch, typisk i størrelsesorden ca. 1 mm (SD) eller mindre. Daglig billedvejledning baseret på tumor match giver den største reduktion i  positionerings usikkerhed9,10.

 

 

Daglig billedvejledning baseret på tumor match (som f.eks. CBCT) anbefales stærkt, da den reducerer positionerings usikkerhed mest muligt9.

 

Herudover introducerer anatomiske forandringer (som f.eks. opløsning af atelektase, pleuravæske, respons på behandling) en usikkerhed i den leverede dosisfordeling. Det anbefales at udarbejde instrukser med angivelse af tolerance for, hvornår disse usikkerheder er uacceptable og patienten skal omplanlægges.

 

De resulterende CTV-PTV marginer i moderne radioterapi er patientindividuelle, afhængige af billedvejledning samt lokale forhold.

 

 

 

Referencer

1.    ICRU 50

2.    ICRU 83

3.    ICRU 62

4.    van Herk et al. - The probability of correct target dosage: Dose-population histograms for deriving treatment margins in radiotherapy. IJROBP 2000. 47(4):1121-1135.

5.    Steenbakkers et al. - Reduction of observer variation using matched CT-PET for lung cancer delineation: A three dimensional analysis. IJROBP 2006. 64:435-48.

6.    Persson et al. Interobserver delineation variation in lung tumour stereotactic body radiotherapy.  Br J Radiol. 2012 Sep;85(1017):e654-60

7.    Nielsen et al.  - A dual centre study of setup accuracy for thoracic patients based on Cone-Beam CT data. Radiotherapy & Oncology  2012; 102 (281-286).

8.    Josipovic et al. - Translational and rotational intra- and inter-fractional errors in patient and target position during a short course of frameless stereotactic body radiotherapy.  Acta Oncologica 2012; 51:610-617.

9.    Gottlieb KL et al. - Investigation of respiration induced intra- and inter-fractional tumour motion using a standard Cone Beam CT. Acta Oncol. 2010 Oct;49(7):1192-8.

10. Ottosson et al. - Evaluation of setup accuracy for NSCLC patients; studying the impact of different  types of cone-beam CT matches based on whole thorax, columna vertebralis, and GTV. Acta Oncologica 2010; 49:1184-1191.

Herudover er ovenstående anbefalinger og vurderinger baseret på ikke publiceret data, som stammer fra kvalitetssikrings programmer fra danske afdelinger for stråleterapi.

 

 

 

 


B.              TARGET DEFINITION

Følger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C.              NORMALVÆVS DEFINITION

 

Følger

 

123
FORMAND
Overlæge
Karin Holmskov Hansen
Odense Universitetshospital

KASSERER
Afdelingslæge, PhD
Mette Pøhl
Rigshospitalet

SEKRETÆR
Overlæge, PhD
Marianne Knap
Aarhus Universitetshospital

Næste møde:
14/6-2017 kl. 10.00 - Vejle
7/9-2017 kl. 10.00- Odense